homeContact us
Fødevareallergi: Hvorfor skal fødevareindustrien tage det alvorligt?

Fødevareindustrien skal kende ingredienser og mulige krydsforureninger i deres produkter og kommunikere denne viden til allergiske forbrugere, da det kan være nødvendigt at undgå selv meget små mængder af de fødevarer, som de ikke kan tåle.

For fødevareindustrien er det et lovkrav at sørge for sikre fødevarer og at mærke deres produkter rigtigt. På denne hjemmeside kan du blive klogere på, hvad det betyder i praksis.

Food Allergy Information is a website that offers credible food allergy information and guidance

Photo: Colourbox

Hvem skabte denne hjemmeside?

Pia Nørhede og Charlotte Madsen fra Fødevareinstituttet på DTU udviklede indholdet på hjemmesiden i samarbejde med en gruppe af førende allergieksperter (Linket er på engelsk) fra fødevareindustrien, patientorganisationer, kliniske centre og forskningsinstitutioner i Europa som en del af forskningsprojektet EuroPrevall (Linket er på engelsk). The Institute of Food Research (Linket er på engelsk) er værter for hjemmesiden og har taget sig af de sidste rettelser under ledelse af Clare Mills. The Institute of Food Research er også ansvarlige for InformAll databasen.

Om hjemmesiden:

Indholdet på Food Allergy Information er fortrinsvis på engelsk. Hjemmesiden har dog links til hjemmesider på mange andre sprog. Følg venligst dette link for at komme til den engelske version af forsiden.

Hvad denne hjemmeside tilbyder:

Food Allergy Information er en hjemmeside, som tilbyder troværdig information om fødevareallergi. Noget af denne information vil interessere alle, men hjemmesiden tilbyder også information specielt målrettet til fødevareindustrien og fødevaremyndigheder.   

  • Food Allergy Facts (Linket er på engelsk) indeholder grundlæggende information om, hvad fødevareallergi er, problemets udbredelse, mulige årsager, forebyggelse, symptomer, diagnostik og behandling.  Du finder også et link til Fødevareallergiportalen. Fødevareallergiportalen er en samling af hjemmesider, som vi har vurderet er troværdige. Hjemmesiderne om fødevareallergi er på 12 forskellige europæiske sprog.
  • Foods Causing Allergy (Linket er på engelsk) indeholder links til relevante sider i InformAll Databasen (Linket er på engelsk). InformAll Databasen indeholder information om mange af de fødevarer, som kan forårsage allergi.
  • EU Legal Requirements (Linket er på engelsk) indeholder information målrettet Europæiske fødevareproducenter og fødevareproducenter som ønsker at eksportere til Europa om den europæiske lovgivning om fødevarer og allergi.
  • Food Manufacturing (Linket er på engelsk) indeholder vejledning for fødevareindustrien om, hvordan de kan håndtere allergener i fødevareproduktionen samt hvordan de kan undgå utilsigtet tilstedeværelse af allergener i fødevareprodukter.
  • Catering (Linket er på engelsk) indeholder links til relevante hjemmesider med information om, hvad du som ansat i restaurant, kantine eller detailhandlen kan gøre for at sørge for sikre fødevarer til dine allergiske kunder.